Har du stor interesse og flair for økonomi/regnskab – og vil du gerne tage dit første skridt i retning af en konsulent karriere? Så skal du være med på vores spændende vækst- og udviklingsrejse.
I ECIT bliver du en del af en hurtigvoksende virksomhed, der varetager hele eller dele af økonomifunktionen for mange spændende virksomheder, heriblandt NoHo (Cocks’n Cows etc.), Wolt, SAM Productions (producerer film og TV for bl.a. Netflix og DR, Scandic og mange andre – læs mere på www.ecit.dk.
Vi bruger moderne og effektiv teknologi til håndtering af bilag, benytter os af økonomistyring (MS Dynamics Business Central og e-conomic) og fastlægger arbejdsopgaverne, så de understøtter vores kunders fortsatte vækst og udvikling.
Som økonomielev bliver du tilknyttet vores trainee program, hvor du i løbet af en 2-årig periode får en kombination af teoretisk viden på dit valgte uddannelsessted og praktisk erfaring gennem 5 forskellige moduler indenfor økonomi, hvoraf et af modulerne vil blive valgt i samarbejde med dig. Du får samtidigt tilknyttet en mentor, som vil følge dig igennem hele dit uddannelsesforløb, og så deltager du også i vores trainee aktiviteter på nordisk niveau.
Du får en grundig oplæring med masser af praktisk erfaring, og i løbet af de 2 år vil du bl.a. komme til at arbejde med opgaver indenfor kreditor, debitor, finans, likviditetsstyring, periodisering, afstemning, løn, rapportering, budget & forecast samt måneds- og årsafslutning. Du vil også få indblik i flere forskellige ERP- og lønsystemer.
Efter din elevtid håber vi på at fortsætte samarbejdet. Du får et selvstændigt ansvar for dine egne opgaver, som er en vigtig del af teamets konsulentopgaver, og samtidigt får du mulighed for at arbejde i dybden med dine opgaver, og selv være med til at udvikle disse og tilhørende processer. I den forbindelse kommer du til at arbejde med forskellige systemer og kundetyper, hvilket giver dig afveksling i hverdagen samt mere læring.
Du vil samtidigt have mulighed for at planlægge og sparre med dine kollegaer omkring arbejdsopgaverne – og der vil altid være en af dine kollegaer som backup til dine arbejdsopgaver. Herudover arbejder vi med en flad organisationsstruktur, hvor man har mulighed for at blive hørt, og hvor alle medarbejdere er en vigtig del af vores succes.
For at komme i betragtning til en af vores elevpladser, så skal du have afsluttet HHX, STX eller finansøkonom med gode karakterer samtidigt med at du skal tilknyttes en godkendt uddannelsesinstitution i det 2-årige uddannelsesforløb.
Du arbejder systematisk og detalje orienteret samtidigt med at du er hjælpsom og serviceminded overfor vores kunder.
Du har talent for tal, og brænder for at lære nyt. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Excel.
Vi forventer, at du indenfor første år starter på HD-studiet, som ECIT støtter op på. Til gengæld kan vi tilbyde en interessant arbejdsplads, med stor fleksibilitet og en høj grad af selvstændigt ansvar. Du kommer ikke til at kede dig!
ECIT er en del af ECIT-koncernen med mere end 2600 medarbejdere i 10 lande. I vores lokale afdeling får du 75 erfarne og kompetente kollegaer som spænder fra regnskabs- og lønkonsulenter, over rådgivning til udvikling af IT-systemer. Vi prioriterer et godt fællesskab og deling af viden samt lægger vægt på at hjælpe og sparre med hinanden, så vi sammen sikrer udviklingen af de mest kompetente og effektive løsninger for fremtidens økonomifunktioner.
Der vil være opstart medio august, og du vil blive tilknyttet en elevaftale. Der vil være mulighed for fleksible mødetider og arbejdet udføres primært fra vores kontor i Herlev med attraktive faciliteter (personalelounge, frokostordning m.v.). Efter din elevtid håber vi på at fortsætte samarbejdet, så du kan vokse med virksomheden og opgaverne.
Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, men hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores elevansvarlig Stephanie Ravn Kjersner på srk@ecitservices.dk eller mobil 27 20 09 16. Bemærk i den forbindelse at vi ikke modtager ansøgninger via vores mailadresse.