@image_4

Sales Executive til Intect

Vil du drive salget fra A til Z og tage ejerskab over din egen pipeline? Har du højt drive og stor selvstændighed, og motiveres du af at skabe resultater i en SaaS-virksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi søger til rollen som Sales Executive hos Intect!

Til vores salgsteam i Herlev søger vi en erfaren og ambitiøs Sales Executive, der har lyst til at tage ansvar for hele salgsprocessen – fra prospecting og første kontakt til kontraktunderskrivelse. Du bliver en vigtig del af Intects vækstrejse og får en central rolle i vores direkte salgsaktiviteter med fokus på mellemstore og store virksomheder.

Som Sales Executive vil du ikke blot skulle følge op på leads – du vil være ansvarlig for at skabe dem selv på tværs af vores markeder og produkter. 

Dine opgaver og ansvarsområder

  • Opbygge og drive din egen pipeline med både mellemstore og store kunder.
  • Gennemføre hele salgsprocessen fra A til Z: prospecting, kold kanvas, mødebooking, behovsafdækning, præsentation, forhandling og closing.
  • Følge op på møder og sikre fremdrift i salgscyklussen.
  • Bidrage til at nå og overgå salgsmål og budgetter på månedsbasis.
  • Være en aktiv del af teamets vidensdeling og salgsstrategiske indsatser.

Hvem er du?

Du har dokumenterede resultater fra tidligere B2B-salg – gerne med erfaring fra SaaS eller lignende. Du arbejder struktureret og analytisk og forstår vigtigheden af pipeline management. Du trives med ansvar og selvstændighed, og du ved, at vedholdenhed og systematik er vejen til resultater. Herudover er du udadvendt og en dygtig kommunikator, der kan engagere beslutningstagere i både HR-, økonomi- og IT-afdelinger. Sidst men ikke mindst har du stor energi og tager ejerskab over din rolle og dine resultater.

Hvad forventer vi?

  • Du har minimum 3 års erfaring med B2B-salg – gerne med hele salgsprocessen.
  • Erfaring med løn- eller HR-systemer er en fordel, men ikke et krav.
  • En videregående uddannelse er en fordel, men heller ikke et krav.
  • Du har gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
  • Kendskab til HubSpot og digitale salgsplatforme er et plus.
  • Du har kørekort.

Hvad tilbyder vi?

Stillingen er en fuldtidsrolle med stor frihed og fleksibilitet i hverdagen. Vi tilbyder:

  • En nøglerolle i et ambitiøst salgs- og marketingteam med 5 dedikerede kollegaer.
  • Stor fleksibilitet og frihed under ansvar – dine resultater er i fokus.
  • Grundig onboarding og løbende sparring med Head of Sales og teamet.
  • Et moderne og cloudbaseret produkt med stærke differentieringspunkter – bl.a. mulighed for lønkørsel i Danmark, Sverige, Norge og Grønland.
  • Gode karriere- og udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst.
  • Konkurrencedygtig grundløn og attraktiv provisionsordning.
  • Arbejdstelefon, bærbar computer og god kantineordning.

Om Intect

Intect er et komplet og intuitivt cloudbaseret lønsystem, udviklet til at imødekomme både simple og komplekse behov inden for lønadministration. Vi er en del af den nye generation på lønmarkedet og oplever markant vækst med nye, større kunder hver måned.

Som en af de eneste løsninger i markedet kan Intect tilbyde lønkørsel i Danmark, Sverige, Norge og Grønland. Dertil tilbyder vi også HR-, Expense Management og kommunikationsværktøj som en del af en samlet løsning.

Intect er en del af ECIT-koncernen, som har over 3.000 medarbejdere i 10 lande. Vores team på 35 personer har base i ECIT’s danske hovedkontor i Herlev, hvor vi dagligt samarbejder tæt med både danske og internationale kolleger.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i stillingen som Sales Executive hos Intect? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via ansøgningslinket. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mathias M. Sylvest, Head of Sales på mail📧 mm@intect.io eller 📞 81 40 03 35. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger via mailadresser.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mathias Møllgaard
Jobområde: HR
Lokation: Hørkær 12A, 1. sal, 2730, Herlev