@image_4

Regnskabsassistent (kreditorområdet) søges til fremgangsrig produktionsvirksomhed i Midtsjælland

Er du en erfaren kreditorbogholder, som kan lide at arbejde med alsidige kreditoropgaver og har styr på moms reglerne? Vil du samtidigt gerne arbejde i en spændende produktionsvirksomhed, hvor der også er stor fokus på medarbejdertrivsel? Så er denne stilling på 30 timer om ugen måske lige dig?

ECIT Services søger på vegne af Primodan A/S en regnskabsassistent, som med reference til selskabets CFO bliver ansvarlig for kreditorområdet og samtidig bidrager til en række øvrige regnskabsopgaver i tæt samarbejde med afdelingens to øvrige medarbejdere.

Primodan A/S er en dansk ordreproducerende virksomhed, der har mere end 65 års erfaring inden for mejeri- og fødevareindustrien. Primodan A/S udvikler og producerer fyldemaskiner og udstyr til fremstilling af ost, hvor mere end 90% af omsætningen eksporteres til markederne i Europa og Mellemøsten. 

Selskabet har hovedkontor i Vipperød i dejlige landlige omgivelser, og har gode tilkørselsforhold med kort afstand til motorvejsnettet. 

Om stillingen

Du bliver en vigtigt del af et mindre velfungerende regnskabsteam, og vil primært arbejde med følgende opgaver indenfor kreditor området:

  • Håndtering af alle kreditor fakturaer i Document Capture
  • Indlæsning i Document Capture fra faktura mail, kontering og matching med indkøbsordre
  • Kontrol og afklaring af afvigelser med primært Indkøb og Logistik
  • Håndtering af godkendelsesprocedure
  • Bogføring af fakturaer efter godkendelse
  • Oprettelse og vedligeholdelse af kreditoroplysninger, herunder kontrol af betalingsoplysninger
  • Afstemning af kreditorer samt rykning for manglende fakturaer og øvrig dialog om finansrelaterede oplysninger
  • Håndtering af leverandørforudbetalinger
  • Månedsvis afstemning af kreditor til finans samt opdatering af kontospecifikationer
  • Øvrige opgaver, herunder ugentlig kontrol og bogføring af tidsregistreringer på sager, udsendelse af oversigter til afdelingslederne og hjælpe med besvarelse af indkomne telefoner

Din profil

Du er en erfaren regnskabsassistent med speciale i kreditorområdet, og har solid indsigt i momsreglerne - herunder EU moms. Du har en positiv indstilling, et stort drive, og er vant til at arbejde struktureret med mange opgaver samtidigt. 

Du tager naturligt ejerskab over dine opgaver, kommunikerer klart og samarbejder godt på tværs af organisationen. Du har øje for detaljerne og arbejder med høj kvalitet som et centralt fokuspunkt.

Derudover forventer vi, at du

  • er regnskabsuddannet efterfulgt af minimum 3 – 4 års erfaring fra en lignende stilling
  • har flair for IT-systemer og gerne solid erfaring med Business Central
  • har erfaring med digitale dokumenthåndteringssystemer (gerne Document Capture eller tilsvarende)
  • har gode kommunikationsfærdigheder, og behersker dansk og engelsk

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse sker den 1. april eller efter nærmere aftale. Arbejdsstedet er Primodan A/S’ kontor i Vipperød. Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer ugentligt med fleksible mødetider (bemærk at der dog også vil være mulighed for at skabe en evt. fuldtidsstilling, hvis dette ønskes).

Der tilbydes fast løn med pensionsordning og sundhedsforsikring samt en attraktiv frokostordning.

Ansøgning og kontakt

ECIT Services – en del af ECIT-koncernen med mere end 3300 medarbejdere i 10 lande – varetager rekrutteringsprocessen. Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, da vi løbende indkalder til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Henrik Bruun hos ECIT på telefon 92 44 50 54 eller via mail hbr@ecitservices.dk.

Bemærk venligst, at ansøgninger ikke modtages via mail.

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Henrik Bruun HR & Rekruttering +45 92 44 50 54
Jobområde: Bogføring
Lokation: Skimmedevej 10, 4390, Vipperød, Denmark