@image_4

IT-supporter til København

Vi søger en serviceminded og løsningsorienteret IT-supporter, som motiveres af at yde førsteklasses support til vores interne brugere og kunder. Du tilbydes en alsidig rolle med en bred vifte af opgaver, og du får gode muligheder for at være med til at sætte dit præg på nye projekter i et dynamisk og agilt BC-hus. Stillingen besættes fra vores kontor i Herlev, men du kan forvente en høj grad af fleksibilitet i din hverdag. 

Din hverdag som IT-supporter hos ECIT

Du vil i rollen som IT-supporter agere first level support på IT-driften, hvor du håndterer tekniske spørgsmål fra vores interne brugere og kunder. Du håndterer opgaver / tickets i sagsstyringssystemet Jira. Du bliver ansvarlig for klargøring af computere, mobiltelefoner og oprettelse af brugere ved onboarding af nye medarbejdere. Du kommer ligeledes til at spille en central rolle i forhold til data protection management, hvor du bliver ansvarlig for at videreudvikle procedurer inden for IT-sikkerhed.

Vi forestiller os at du: 

  • Har minimum 3 års erfaring fra en stilling som IT-supporter, supporttekniker eller lignende
  • Har en relevant uddannelse som f.eks. IT-supporter, teknisk supporter, datamatiker eller lignende
  • Har erfaring med cloudbaserede ERP-løsninger, gerne Business Central
  • Har erfaring med administration af Microsoft Azure-ressourcer
  • Har erfaring med administration af SQL-databaser
  • Har kendskab til ticketsystemer, gerne Jira

Sådan får du succes i stillingen hvis du:

  • Er en dygtig kommunikator både på dansk og engelsk, som formår at målrette kommunikationen af tekniske komplekse problemstillinger på en klar og forståelig måde for brugerne 
  • Er en serviceminded kollega, der motiveres af at hjælpe interne brugere og kunder med, at systemerne fungerer optimalt 
  • Agerer proaktivt og besidder stærke problemløsningsevner, som sikrer, at du finder løsninger hurtigt og effektivt 
  • Besidder gode organiseringsevner, hvilket sikrer, at du kan have flere bolde i luften på samme tid 

Vi leverer IT-løsninger, men arbejder med mennesker

Vi tilbyder et job i et konsulenthus, der insisterer på ansvarlighed og ordentlighed over for både dig som medarbejder og over for vores kunder. Det betyder, at vi behandler dig, hinanden og vores kunder med respekt, og at det er vigtigt for os, at du har en hverdag, hvor du føler dig både udfordret og godt tilpas.

Som medarbejder hos os vil du opleve, at vi er et konsulenthus, der faktisk mener det, når vi siger, at vi vil gå langt og lige lidt længere for at sikre, at du har de optimale rammer for at trives og performe i din hverdag - både på arbejde og derhjemme.

Virksomhedsprofil

ECIT Danmark beskæftiger 300 medarbejdere på tværs af landet.

Stillingen er i vores ECIT Consulting-selskab, der er en certificeret Microsoft Dynamics 365 Business Central-forhandler. Vi er landsdækkende og har over 65 dedikerede medarbejdere, som udover BC365 også dækker væsentlige add-ons, herunder Continia, Tasklet Factory og udbyder relevante brancheløsninger til vores kunder.

Hos ECIT ønsker vi at give vores kunder de bedste råd og den bedste sparring. Det gør vi ved at fokusere på lokal tilstedeværelse med kendskab til de lokale markeder, kunderne opererer i – og ikke mindst forståelse for deres udfordringer. Vi har stor erfaring med flere brancher og hjælper med løsninger inden for produktion, handel, projektledelse, entreprisestyring, håndværk, transport, vin & spiritus og fashion.

Besøg os her: https://www.ecit.com/dk/forretningssystemer/

Ansættelsesvilkår

Stillingen er fuldtid og kan besættes fra vores kontorer i Herlev. 

CV og kontakt

Send venligst dit CV og ansøgning via ansøgningslinket. Vi afholder samtaler løbende og ansætter løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of People Operations Mille Lund Jensen på Mille.jensen@ecit.com. Bemærk i den forbindelse, at vi ikke modtager ansøgninger via mailadresse.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Sarah Grønning Jensen Talent Acquisition Sourcer
Mille Lund Jensen People Operations
Jobområde: IT
Lokation: Hørkær, 12A, 2730, Herlev