Er du en skarp Business Central Developer med solid erfaring i AL, og brænder du for at levere kvalitetsrige løsninger? Motiveres du samtidig af muligheden for at specialisere dig og dykke ned i komplekse tekniske udfordringer? I takt med vores fortsatte vækst, søger vi en kompetent og erfaren udvikler til vores Consulting selskab, der vil være med til at styrke vores team og bidrage til udviklingen af skræddersyede løsninger til vores kunder.
Vi leverer IT-løsninger, men arbejder med mennesker
Vi tilbyder et job i et konsulenthus, der insisterer på ansvarlighed og ordentlighed over for både dig som medarbejder og over for vores kunder. Det betyder, at vi behandler dig, hinanden og vores kunder med respekt, og at det er vigtigt for os, at du har en hverdag, hvor du føler dig både udfordret og godt tilpas.
Som medarbejder hos os vil du opleve, at vi er et konsulenthus, der faktisk mener det, når vi siger, at vi vil gå langt og lige lidt længere for at sikre, at du har de optimale rammer for at trives og performe i din hverdag - både på arbejde og derhjemme.
Dit nøgleansvar bliver:
Som Business Central Developer vil dine primære værktøjer være Visual Studio Code, GitHub og Jira. Du vil samarbejde tæt med vores dygtige forretningskonsulenter, projektledere og sælgere i forhold til at levere fremtidssikrede Business Central løsninger. Størstedelen af ny implementeringer er til Business Central Cloud, hvorfor du i denne rolle vil komme til at arbejde med de nyeste versioner og teknologier. Desuden bliver du en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer din faglige udvikling. Derfor investerer vi i deltagelse ved udviklingsdage og arrangementer flere gange om året – netop for at sikre, at du får mulighed for at fordybe dig, sparre med kollegaer og aktivt bidrage til vores fælles udvikling.
Dine ansvarsområder vil bl.a. indeholde:
Din profil
For at få succes i rollen forestiller vi os, at du har mindst 3 års erfaring med udvikling i Business Central. Du har enten arbejdet i et konsulenthus eller har erfaring med udvikling af Business Central i en anden kontekst, f.eks. fra en intern funktion. Du evner at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger og arbejder struktureret med både kodning og dokumentation. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være flere, f.eks. datamatiker, datalog eller softwareudvikler. Vigtigst er, at du har et solidt kendskab til standardmodulerne i BC samt de værktøjer og metoder, der er nødvendige for at kunne udvikle BC Extensions.
Vi søger en løsningsorienteret og samarbejdsorienteret kollega, som bidrager aktivt til faglig sparring og trives i en dynamisk hverdag med en bred berøringsflade både internt og eksternt.
Virksomhedsprofil
ECIT Danmark beskæftiger 300 medarbejdere på tværs af landet. Stillingen er i vores ECIT Consulting-selskab i Danmark, der er en certificeret Microsoft Dynamics 365 Business Central-forhandler. Vi er landsdækkende og har over 65 dedikerede medarbejdere, som udover BC365 også dækker væsentlige add-ons, herunder Continia, Tasklet Factory og udbyder relevante brancheløsninger til vores kunder.
Hos ECIT ønsker vi at give vores kunder de bedste råd og den bedste sparring. Det gør vi ved at fokusere på lokal tilstedeværelse med kendskab til de lokale markeder, kunderne opererer i – og ikke mindst forståelse for deres udfordringer. Vi har stor erfaring med flere brancher og hjælper med løsninger inden for produktion, handel, projektledelse, entreprisestyring, håndværk, transport, vin & spiritus og fashion.
Besøg os her: https://www.ecit.com/dk/forretningssystemer/
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid og besættes fra vores kontor i enten Aalborg, Herlev eller Herning.
Ansøgnings- og rekrutteringsproces
Send venligst dit CV og ansøgning via ansøgningslinket. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of People Operations Mille Lund Jensen på mille.jensen@ecit.com eller Talent Acquisition Sourcer på sarah.jensen@ecit.com. Bemærk i den forbindelse, at vi ikke modtager ansøgninger via mailadresse.
Vi indkalder til samtaler løbende og lukker rekrutteringsprocessen, når vi har fundet det rette match. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at vi afholder sommerferie i uge 29, 30 og 31, men vil se frem til at læse din ansøgning, når vi er retur.